Gadtoft Visholm
Aftensmad,  Kød

SVINEMØRBRAD MED PURÉ, RØDVINSGLACE OG GLASEREDE TIMIANGULERØDDER

4 personer | 1,5 time

RØDVINSGLACE
2 skalotteløg
2-3 fed hvidløg
2 gulerødder
4 stængler rosmarin
Olivenolie
0,75 dl rødvin
1 dl balsamicoeddike
2 spsk. sukker
Salt og friskkværnet peber
120 g smør

SVINEMØRBRAD
Svinemørbrad af 800-1000 g
Salt og friskkværnet peber 
Olivenolie

KARTOFFELPURÉ
600 g små kartofler
50 g smør
0,5 dl piskefløde 38%
Flagesalt

GULERØDDER
8 små gulerødder
50 g smør
Frisk timian
Saft og skal fra en økologisk appelsin
Flagesalt og friskkværnet peber

DET SKAL DU OGSÅ BRUGE
Frisk timian

SYLTET FENNIKEL
Kom lagereddike, sukker, vand og peberkorn i en gryde, og kog det op. Hæld sylte- lage på et glas, og fyld det med fennikel skåret i tynde skiver. Stil den syltede fenni- kel på køl i minimum 1 time, gerne længere.

RØDVINSGLACE
Hak skalotteløg, hvidløg, gulerødder og rosmarin groft, og svits det i olivenolie i en gryde. Kom efter 3 minutter rødvin i gryden efterfulgt af balsamicoeddike og sukker. Lad rødvinsglacen koge ind på mellemhøj varme, til den er reduceret til det halve. Sigt grøntsagerne fra og smag glacen til med salt, peber og sukker. Montér den til sidst med kolde tern af smør. Lad rødvinsglacen stå på det laveste blus, mens rettens andre komponenter forberedes.

SVINEMØRBRAD
Puds svinemørbrad, krydr med rigelig salt og peber, og brun den af på en pande i olivenolie. Kom mørbraden i ovnen på 200°C i 15-20 minutter afhængig af størrelse, og lad dem trække i sølvpapir i yderligere 15 minutter.

KARTOFFELPURÉ
Skræl kartofler og kog dem i usaltet vand til de er møre. Mas kartoflerne fint, even- tuelt gennem en sigte, og smag puréen til med smør, fløde og salt.

GLASEREDE GULERØDDER
Rens gulerødder for jord, og kom dem på en pande med smør, frisk timian, skal og saft fra en appelsin, salt og peber. Steg gulerødderne forsigtigt til de bliver møre, men stadig har lidt bid.

ANRETNING
Skær svinemørbrad i tykke skiver, og anret på en bund af kartoffelpuré og glaserede gulerødder. Pynt med syltet fennikel, frisk timian og 2-3 spsk. rødvinsglace.

Gadtoft Visholm

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *