Tilbehør,  Vegansk,  Vegetarisk

NEMT GRYDEBRØD MED KRYDDERSMØR

1 brød | 1 time + 12-14 timers hævetid

Grydebrød
15 g gær
1 spsk. flagesalt
5 dl vand
650 g hvedemel
50 g durummel
En smule olivenolie
Lidt ekstra durummel

Kryddersmør
1/2 bundt persille
1/2 bundt basilikum
1 fed hvidløg
300 g blødt smør

Sådan gør du
Opløs gær i en skål med salt og vand. Tilsæt mel, og kør dejen på en røremaskine i 10 minutter, til den er helt samlet og elastisk. Smør en stor skål med olivenolie og vip dejen i. Læg låg eller husholdningsfilm over skålen, og lad den hæve på køl natten over.

Stil en støbejernsgryde med låg i ovnen, og varm den op til 250°C varmluft. Når ovnen er varm, vippes dejen forsigtigt over i gryden. Snit med en skarp kniv, og drys med lidt ekstra durummel. Bag brødet i 30 minutter med låg, og skru herefter ovnen ned på 230°C. Bag brødet i yderligere 30 minutter uden låg, og lad det køle af på en bagerist. Brødet kan med fordel bages dagen inden, så længe det bliver opbevaret lufttæt i en pose eller lignende.

Kryddersmør
Hak persille, basilikum og hvidløg fint, og vend det i den bløde smør. Fordel kryddersmørret i serveringsskåle, og sæt dem på køl. Tag smørret ud af køleskabet 10 minutter inden servering, så det ikke er helt hårdt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *