Gadtoft Visholm
Aftensmad

MAC AND CHEESE

4 personer | 45 minutter

Mac and cheese er en amerikansk klassiker, og før magasinets tid havde hverken Nikoline eller jeg prøvet at lave retten før. I forbindelse med vores kommende nummer af Gadtoft & Visholm, som er 100% frit for kød, kom retten så på menuen. Vi var fuldstædig overraskede over, hvor helt igennem lækkert denne vegetariske klassiker er, og vi skal med sikkerhed lave den igen. Prøv den, I vil ikke fortryde det!

400 g macaroni
6 dl letmælk
60 g revet parmesan
60 g revet høost
25 g smør
40 g hvedemel
Salt og peber
Muskatnød
3 laurbærblade
2 stængler frisk rosmarin

Kog letmælk stille op i en gryde med frisk rosmarin og laurbærblade.

Kog macaroni i letsaltet vand i 3 minutter.

Smelt smør i en ovnfast gryde, og kom hvedemel i.

Hæld den opkogte rosmarinmælk lidt efter lidt i gryden, så der laves en opbagt sovs.

Kom revet parmesan og høost i den opbagte sovs, og smag til med salt, peber og muskatnød.

Blad macaroni i ostesovsen, og kom den ildfaste gryde i ovnen på 200°C i 15-20 minutter, eller til overfladen er bagt gylden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *