Gadtoft Visholm
Aftensmad,  Fisk og skaldyr

GRILLET HAVØRRED MED URTER OG PURLØGSDRESSING

4 personer | 30 minutter

Havørreden tilhører laksefamilien, og kan med fordel sammenlignes med den type laks, vi kender til i Danmark. Selvom laks også er i sæson fra august måned, har vi besluttet at give den en lille pause. Laksen er nemlig danskernes foretrukne fisk, hvilket betyder, at meget af den laks, vi køber i supermarkederne, er opdræt. 

I Gadtoft & Visholm sætter vi derfor lakse-efterspørgslen lidt på hold, og nyder i stedet den danske havørred. Fiskene minder om hinanden, men havørreden er en smule billigere.

PURLØGSDRESSING
½ bundt hakket purløg
1 spsk. citronsaft
2 dl creme fraiche 11%
Salt og friskkværnet peber 

GRILLET HAVØRRED
1-1,5 kg renset havørred
1 økologisk citron
1 bundt frisk dild
70 g smør
Salt og friskkværnet peber
Staniol

PURLØGSDRESSING
Bland purløg og citronsaft med creme fraiche, og smag til med salt og peber. 

Sæt dressingen på køl, mens fisken tilberedes.

GRILLET HAVØRRED
Dæk havørred med skiver af citron, stængler af dild, klatter af smør, salt og peber.

Kom stanniol om fisken, og læg den på grillen ved direkte varme.

Lad fiskepakken dampe på grillen i omkring 10 minutter, alt efter størrelse.

Åben de dampede fiskepakker, og nyd med hjemmelavet dressing.

Her kan du finde hele magasinet no. 2, Dansk Sommer, som opskriften oprindeligt er fra.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *