Gadtoft Visholm
Aftensmad,  Tærter,  Vegetarisk

FULDKORNSTÆRTE MED 3 SLAGS LØG

1 tærte | 1 time og 15 minutter

100 g hvedemel
100 g rugmel
100 g smør
1 tsk. salt
2 spsk. vand

Tærtefyld
6 økologiske æg
0,5 L hytteost
Salt og friskkværnet peber
50 g revet parmesanost

Du skal også bruge
2 spsk. olivenolie
1 løg
2 fed hvidløg
3 forårsløg
25 g smør

Bland mel, smør, salt og vand i en skål.

Ælt dejen ensartet, rul den ud og kom den i et smurt tærtefad.

Prik huller i tærtedejen med en gaffel, og sæt den på køl i 15 minutter. 

Forbag tærtebunden på 225°C varmluft i 10 minutter. 

Pres hvidløg og skær løg i tynde skiver. Svits løgene nogle minutter på panden i olivenolie og drys med salt og peber.

Pisk æg, hytteost, revet parmesanost, salt og peber sammen. 

Fordel de sauterede løg i den forbagte tærtebund, og hæld æggemasse over.

Pynt tærten med friske forårsløg, og bag den på 190°C varmluft i 35 minutter.

Apropos lækre tærter, så har Annemette lavet den smukkeste jordbærtærte med hvid chokoladecreme og mazarinbund. Kagen er inspireret af Valdemarsdag som er mandag d. 15 juli, og forestiller derfor vores smukke Dannebrog. Jeg er vild med jordbærtærter, men den her var virkelig noget særligt. Du finder opskriften på Annemettes jordbærtærte lige her.

Find opskrifter på andre tærter lige her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *