FETTUCCINE MED SERRANOSKINKE OG GRØNNE ASPARGES

FETTUCCINE MED SERRANOSKINKE OG GRØNNE ASPARGES

FETTUCCINE MED SERRANOSKINKE OG GRØNNE ASPARGES

Der er intet som en omgang frisk fettuccine i flødesovs. Her har vi parret den klassiske ret sammen med salt serranoskinke og nye grønne asparges. En nem og sommerlig aftensmadsret, der hurtigt kan gå hen og blive en familiefavorit.

4 portioner | 25 minutter

Flødesovs
1 bundt grønne asparges
1 fed hvidløg
2 spsk. olivenolie
60 g serranoskinke
300 ml madlavningsfløde 18%
Salt og friskkværnet peber
1 spsk. balsamicoeddike

Du skal også bruge
500 g frisk fettuccine

Kog fettuccine efter anvisning i letsaltet vand.

Knæk enderne af de grønne asparges og skær dem herefter i mundrette bidder. Stil dem til side. Pres hvidløg og svits det i olivenolie. Kom også serrano- skinke på panden.

Tilsæt efter 3 minutter madlavningsfløde og de mundrette aspargesstykker. Smag flødesovsen til med salt, peber og balsamicoeddike.

Vend fettuccine i flødesovsen og server retten med det samme.

Her kan du finde hele magasinet no. 1, Bæredygtighed, som opskriften oprindeligt er fra.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *