fbpx
COOKIE SANDWICH MED SMARTIES IS

COOKIE SANDWICH MED SMARTIES IS

COOKIE SANDWICH MED SMARTIES IS

6 stk. | Svær opskrift 

Cookies med chokolade
100 g blødt smør
1 æg
90 g sukker
60 g brun farin
1 tsk. vaniljesukker
150 g hvedemel
½ tsk. salt
½ tsk. bagepulver
100 g mørk chokolade

Flødeis med smarties
3 æggeblommer
¾  dl sukker
3,5 dl piskefløde
1 vaniljestang
1 knivspids salt
120 g smarties

Cookies med chokolade
Pisk blødt smør, æg, brun farin og sukker. 

Tilsæt hvedemel, bagepulver, vaniljesukker og salt, og pisk dejen til en ensartet masse.

Hak mørk chokolade groft og vend det i dejen.

Tril dejen til kugler, der har samme størrelse som en bordtennisbold. 

Bag cookies i 8-10 minutter på 200°C varmluft, og læg dem til afkøling på en rist.

Flødeis med smarties

Pisk æggeblommer, sukker og vaniljekorn til en tyk og luftig æggesnaps.

Kom piskefløde og salt i en gryde, og varm det op til kogepunktet. Rør i gryden, så fløden ikke brænder på i bunden.

Tag gryden af varmen, og kom æggesnapsen lidt af gangen, mens der piskes.

Kom gryden tilbage på komfuret, og pisk i ismassen til den tykner. Det er vigtigt at den ikke koger.

Lad ismassen køle ned i køleskabet, og hæld den herefter i en form.

Kom hele eller hakkede smarties i ismassen, og sæt ismassen på frys i 8 timer, gerne længere.

Sådan samler du din sandwich
Pisk smartiesisen kort, så den er nemmere at arbejde med.

Fyld den på bunden af en afkølet cookie, og læg en cookie på som låg. 

Kom cookie sandwichene på frys igen til de skal serveres.

One Reply to “COOKIE SANDWICH MED SMARTIES IS”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *